Camilla Bloch oplevede branden på Eftalia Marin Hotel i Tyrkiet

Ingen kom angiveligt noget til ved en brand forleden på det populære familiehotel Eftalia Marin i Aalanya i Tyrkiet, men den blev oplevet på tæt hold af Camilla Bloch fra Hirtshals.

63

Ingen medarbejdere på hotellet var oppe på 4. sal til at hjælpe Camilla Bloch og hendes to børn på 4 og 7 år ud, da der om morgenen den 2. juni udbrød brand på Eftalia Marin Hotel i Tyrkiet.

– Jeg synes, det var skræmmende, at sådan en brand kunne forekomme, uden NOGEN form for sikkerhed. Hotellet var ikke sikret med brandalarm eller noget, fortæller Camilla Bloch til FlaskePosten.

– Vi blev blot vækket, fordi nogen var så venlige at løbe op på 4. sal og hamrede løs på dørene, mens alle skreg. Da vi vågnede, kunne vi lugte alt røg og blev klar over, hvad der skete, og at nu skulle vi bare ud, fortsætter Camilla Bloch.

Camilla_Bloch_Tyrkiet_Brand_FlaskePosten_2

Camilla Bloch fra Hirtshals.

– Vi blev flyttet til et andet hotel, men med mange udfordringer, som vi måtte bruge to dage på, hvor vi kunne fortsætte vores ferie, da vi ikke ønskede at blive der med vores børn, uddyber Camilla Bloch.

– Vi var nogen af de heldige, idet vi nåede igennem al røgen, inden det var for sent. Vi slap med en forskrækkelse, hvor vi blot kan tænke på, hvor heldige vi var, fordi der var mange gode folk på hotellet, som tænkte på andre, før dem selv. Men jeg vil aldrig holde ferie på det hotel igen, uden man ved, at sikkerheden er i orden, og det er synd for hotellet, da det er noget, jeg tror med sikkerhed, at de vil miste feriegæster på, fastslår Camilla Bloch.

Derimod vil hun meget gerne rose Spies Rejser. Selskabet var der hele vejen igennem med hjælp.

Foto: Camilla Bloch.