Byvandringer med Knud Størup og Johan Haugaard

Torsdag den 2. juli starter de populære sommer byvandringer i Hirtshals.

48
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Turene, som lægger vejen forbi mange af byens seværdigheder, bliver formidlet med både historiske detaljer, humoristiske anekdoter og et godt indblik i byens udvikling gennem årene.

Også i år vil det være Knud Størup og Johan Haugaard, som tager gæsterne med rundt til seværdighederne i Hirtshals.

– Det bliver helt sikkert nogle spændende og lærerige ture, ikke kun for turister, men også for lokale. Og vi er meget glade for, at to så erfarne herrer stiller op som guider og deler ud af deres store viden. De har begge brugt vinteren til at researche på nye fortællinger, så der bliver helt sikkert nyt at opleve og høre om, fortæller turistchef Laila Zielke.

Johan Haugaard, som har været guide på turene siden opstarten i 2011, har en forkærlighed for det historiske perspektiv og de skæve vinkler, som han formidler med et lunt glimt i øjet.

Knud Størup vil i sær lægge vægt på de senere års udvikling i byen, hvilket han kender indgående til via sine 28 år som borgmester i Hirtshals.

Tag med derfor på en spændende vandring i byens historie, nyere som ældre. Alle torsdage i juli samt første torsdag i august kl. 10.30.

Endelig bliver der en byvandringtur i efterårsferien. Mødested ved mindestenen for RF2’s forlis på Den Grønne Plads i Hirtshals.

Foto: VisitHirtshals

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments