Det er som bekendt valgår for lokalpolitikerne, hvilket i et demokratisk perspektiv gør det ekstra interessant for os borgere at kunne følge byrådsarbejdet på nærmeste hold.
Derfor bringer vi nu hele det seneste byrådsmøde i sin fulde længde her på den lokale webavis FlaskePosten. Ligesom vi fremover vil bringe de kommende møder umiddelbart efter deres afholdelse.
Vi kommer 3 minutter ind i videoen, før mødet går i gang med lyd på.
Mødedato: 29. marts 2017
Mødet påbegyndt: kl. 18:00
Mødet afsluttet: kl. 22:50
Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5, Hjørring
Fraværende: Mai-Britt Beith Jensen, Erik Vadsager og Børge Bech
Følgende sager blev behandlet:
1 Beslutningsforslag om Fleksibel Arbejdstid
2 Herregården Odden – fremtidig støtte
3 Årsregnskab 2016 – Hjørring Kommune
4 Låneadgang mv. vedrørende 2016 i Hjørring Kommune
5 Forslag til budgetproces 2018-2021
6 Sindal Varmeforsyning søger om Kommunegaranti på 50 mio. kr.
7 Modulboliger i tomme bygninger, frigivelse af midler til forsøgsprojekt
8 Naturpark Tolne – frigivelse af bevilling
9 Energibesparende foranstaltninger – frigivelse af bevilling
10 Energirenovering af idrætshal og modernisering af svømmehal i Sindal Hallerne
11 Boligselskabet Nordjylland, afd. 26, Bindslev – kapitaltilførsel
12 BoVendia afd. 9 (tidl. Hjørring Boligselskab afd. 25.) – godkendelse af huslejestigning for 2017 (budgettvist)
13 Leje af Åstrupvej 15 til “Den Gode Modtagelse”
14 Ansøgning om støtte til mobil koncertsal i Løkken Idrætscenter
15 Dispensation fra Lukkeloven i forbindelse med Sindal marked
16 Kystbeskyttelse ved nedkørslen Nørlev Strandvej
17 Bortfald af planforslag for vindmøller mellem Sønder Rubjerg og Vejby
18 Hirtshals Havn – Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for 4 vindmøller samt miljørapport
19 Revision af godkendelseskriterier vedrørende drift af Hjørring Kommunes privatinstitution
20 2. behandling af analysen vedrørende tildelingsmodel på folkeskoleområdet
21 2. behandling vedrørende udmøntning af skolepulje
22 Justering af Principper for Økonomistyring
23 Opdatering af Hjørring Kommunes Indkøbs- og udbudspolitik
24 Revideret reklame- og sponsorpolitik for Hjørring Kommune
25 Ændring af konstituering i Venstres byrådsgruppe
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.