
På et møde tirsdag aften opstillede Socialdemokraterne tidligere folketingsmedlem Peter Duetoft fra Sindal som ny kandidat i Hjørring-kredsen. Det oplyser partiets kredsformand Jan Thomsen.
– Jeg blev spurgt for 14 dage siden og har overvejet forslaget nøje. Jeg havde jo ikke lige set det komme, så det var en ny udfordring. Men jeg besluttede mig for at sige ja og er stolt af at have fået opbakning, siger Peter Duetoft.
– Det kommende folketingsvalg bliver langt mere holdningspræget end tidligere. Her er jeg som en fisk i vandet. Valget står nu mellem fællesskab eller egoisme. Skal man i Danmark gøre de fattige fattigere for at gøre de rige rigere eller skal vi have et samarbejdssamfund, hvor vi hjælper i fællesskab, uddyber Peter Duetoft, som i forvejen er medlem af Hjørring Byråd og som nævnt ovenfor blandt andet formand for bestyrelsen hos Nordsøen.
Peter Duetoft sad i Folketinget fra 1988 til 2001 for CD og valgt i Nordjylland. Han var blandt andet formand for Folketingets Finansudvalg og Det Udenrigspolitiske Nævn.