Byrådet skal frigive midler til Naturmødet

På det kommende byrådsmøde den 31. maj kl. 18.00 skal byrødderne tage stilling til frigivelse af udgiftsbevilling i forbindelse med Naturmødet 2017.

13

På Byrådsmødet den 26. april blev der frigivet en anlægsbevilling på 2 millioner kroner, som Hjørring Kommune havde afsat på budgettet til NaturMødet 2017.

Derudover blev der frigivet indtægtsbevillinger ud fra tilsagn fra eksterne partnere, som tilsammen beløb sig til 0,850 mio. kr. Ud over disse midler er der kommet yderligere tilsagn, som ligeledes skal frigives.

Ud over tilsagnene omkring finansiel støtte til projektet, er der lavet aftaler med Fyrklit, Lilleheden, Hirtshals Havn og AVV omkring forskellige forhold i forbindelse med afviklingen af NaturMødet 2017 – som går under overskriften Fornuft og Følelse.

Økonomi

På Byrådets møde i april 2017 blev der frigivet indtægtsbevillinger som følge af meddelt finansielle tilsagn på 0,850 mio. kr. Siden er der meddelt yderligere tilsagn på 0,708 mio. kr., således er der samlet meddelt ekstern finansiering på 1,558 mio. kr.

Ud over de organisationer, som har givet tilsagn til årets naturmøde, er der dialog med flere større virksomheder og organisationer omkring en procesplan for involvering i de kommende naturmøder.

Dette omfatter på nuværende tidspunkt:
 Region Nordjylland.
 Real Dania.
 Arla Foods.
 Nyfors Fonden.
 Nordea Foden.

Direktionen indstiller,
 at der meddeles en driftsudgiftsbevilling på 0,708 mio. kr. til sektor Natur og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget,
 at udgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af de oplistede tilsagn under økonomiafsnittet, og
 at der som følge heraf meddeles en driftsindtægtsbevilling på 0,708 mio. kr. til sektor Natur og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget

Historik

Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017, 17. maj 2017:

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen.

Økonomiudvalget 2014-2017, 24. maj 2017:

Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges.
Daniel Rugholm deltog ikke i mødet.


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.


Kilde: Hjørring Kommune.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments