Byrådet skal behandle aftale med Kystdirektoratet om kystbeskyttelse ved Lønstrup

Byrådet skal onsdag den 26. juni tages stilling, om man vil anbefale, at Hjørring Kommune indgår en ny femårig aftale med Kystdirektoratet (Fællesaftale) om kystbeskyttelse ved Lønstrup.

155
Foto: Hans Hunderup.

Hjørring Kommune og Kystdirektoratet har i en årrække i fællesskab stået for den nødvendige sandfodring på en ca. 1.100 m strækning ud for Lønstrup by.

Udgifterne fordeles ligeligt imellem myndighederne og har i den sidste aftalte periode udgjort 1,100 mio. kr. fra hver part. Kystdirektoratet har nu udarbejdet forslag til en ny aftale for den følgende 5-års aftale for perioden fra 2020-2024.

Formålet med indsatsen er uforandret at standse kysttilbagerykningen ved Lønstrup.

Hidtil har Hjørring Kommune formelt haft rollen som bygherre i samarbejdet med Kystdirektoratet i forholdet til kontrakten med entreprenøren. Det er i forbindelse med den nye 5-års fællesaftale fremsat som et krav fra Kystdirektoratet, at direktoratet skal overtage rollen som bygherre. Dette betyder, at Hjørring Kommune formelt mister indflydelse på projektet. Kystdirektoratet oplyser, at direktoratet ikke forventer, at dette vil  give anledning til udfordringer i praksis, da det er direktoratets hensigt fortsat at planlægge indsatsen i samarbejde med Hjørring Kommune.

Kystdirektoratet har meldt ud, at staten, ligesom i den forløbne aftaleperiode ønsker at bidrage med op til 50 % af omkostningerne til sandfodringen – dog maksimalt 2,100 mio. kr. (2019 niveau). Såfremt Hjørring Kommune tiltræder Kystdirektoratets forslag til Fællesaftale for 2020-2024, er det en væsentlig forøgelse af det hidtidige budget fra samlet 2,000 mio. kr. til 4,200 mio. kr. årligt. Budgetudvidelsen er begrundet ud fra det kysttekniske behov, såfremt målsætningen om at standse kysttilbagerykningen ved Lønstrup skal fastholdes.

Aftalen forhindrer ikke, at Hjørring Kommune afsætter en større budgetramme end staten.

Såfremt Kystdirektoratet på et tidspunkt alene vil sandfodre i kystprofilet, vurderer administrationen, at der på dette tidspunkt skulle afsættes yderligere ca. 1,000 mio. kr. årligt til at sikre den gående adgang langs kysten mellem Lønstrup og Harrerenden, samt den nødvendige sandfodring ved ophalerpladsen.

Økonomi
Der skal afsættes 5 x 2,100 mio. kr. (i alt 10,500 mio. kr.) til dækning af Hjørring Kommunes andel af udgifterne til fællesaftalen for perioden 2020-2024, såfremt det besluttes at tiltræde aftalen.

Der er i budget 2020 og overslagsår afsat 1,000 mio. kr. til fællesaftale. Indgår Hjørring Kommune ny fællesaftale med Kystdirektoratet skal der indarbejdes 1,100 mio. kr. i budgettet for 2020-2023.

Økonomiudvalget 2018-2021, 19. juni 2019:
Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges med den tilføjelse, at Teknikog Miljøudvalget anmodes om at anvise finansiering indenfor egen ramme til endelig behandling i forbindelse med budget 2020.

Find dagsorden og bilag her: Hjørring Byråd

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments