Hjørring Byråd har godkendt regnskabet fra Hirtshals Havn

Hirtshals Havns årsregnskab for 2017 blev onsdag aften fremlagt til godkendelse i Hjørring Byråd.

169

For Hirtshals Havn har 2017 været et år præget af svag vækst, og på baggrund
heraf må havnens bestyrelse og ledelse betegne årets regnskab som godkendt.

Hirtshals Havn har over regnskabsåret 2017 realiseret en omsætning på 77,5
mio. kr., der er ny omsætningsrekord, og på dette grundlag har havnen opnået et
regnskabsresultat på 11,2 mio. kr. Regnskabsårets udvikling er realiseret gennem
en ren organisk vækst, idet havnen ikke over 2017 har opnået egentlige
aktivitetsspring som følge af de nye tiltag som havnen har initieret over
regnskabsåret.

Årets resultat overføres til havnenes egenkapital. Havnens egenkapital udgør
med årets udgang 363,2 mio. kr.

2017 har i domineret grad været præget af afslutning af et større anlægsarbejde
samt forberedelse og planlægning af de kommende års tiltag. Yderligere har
havnen i udpræget grad været kendetegnet ved initiering af nye tiltag med hensyn
til forretningsudvikling og kommunikation, der fremtidigt vil karakterisere havnens
aktiviteter i den kommende årrække.

Hirtshals Havn har i 2017 etableret det fuldt ud ejede aktieselskab “Hirtshals
Havn Drift og Ejendomme A/S”, der skal tilsikre, at havnen kan agere proaktivt i
forhold til udvikling af havneområdet, og samtidigt sikre, at havnen kan være for

beredt på de ændringer, der måtte komme af lovgivningsmæssig karakter henset
til havnens muligheder for fortsat at kunne varetage sine driftsaktiviteter.

Hirtshals Havn har i regnskabsåret ikke optaget yderligere rentebærende eller
ikke-rentebærende gæld, idet der over det seneste år ikke er igangsat yderligere
anlægsinvesteringer.

2018

Den planlagte udvikling over 2018 vil være kendetegnet ved forventninger til en
begrænset vækst i regnskabsåret kombineret med aktiviteter, der på lang sigt vil
have positive udbytter for havnen. For 2018 er forventningen en omsætning på
niveau med den omsætning som havnen realiserede i 2017, mens regnskabsresultatet
i 2018 forventes at blive lavere end de resultater som havnen har realiseret
over de seneste år, grundet gennemførelse af udsatte vedligeholdelsesarbejder
og udgifter til innovationsinitiativer.

Med udgangspunkt i kommunalvalget i november 2017, ændres bestyrelsessammensætningen ved havnen, således at bestyrelsen i perioden 2018 – 2021 vil være ændret på fire pladser i forhold til den bestyrelse, der har ledet havnen i perioden 2014 – 2017. Ændringerne i bestyrelsen er udtryk for ejernes ønske om at tilføre bestyrelsen nye kompetencer.

Med afsæt i initiativer, der er initieret på tværs af organisationer i Hjørring Kommune
ultimo 2017, vil der i 2018 blive igangsat en proces, der på sigt skal skabe
aktivitet på erhvervsarealerne ved Hirtshals Transport Center. Parallelt hermed
vil Hirtshals Havn prioritere markedsføringen af erhvervsarealerne på landudvideisen
med henblik på inden for en kortere årrække at skabe vækst i erhvervsaktiviteten
og omsætningen på havnen.

For yderligere om året 2017 for Hirtshals Havn henvises til ledelsens beretning,
som er en del af det fremlagte årsregnskab.

I nedenstående tabel er regnskab 2017 sammenholdt med de forudgående fire
regnskabsår:

Revisorpåtegning:

BDO Statsautoriseret revisionsselskab har konkluderet, at årsregnskabet giver et
retvisende billede af Hirtshals Havns aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2017 samt at resultatet af Hirtshals Havns aktiviteter og pengestrømme
for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017 er i overensstemmelse
med årsregnskabsloven.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.

Kilde: Hjørring Kommune.
Foto: Hans Hunderup.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments