Bygningsføljeton: Skolegade 8 i Hjørring

Vendsyssel Historiske Museums folkeskolepraktikant Mille har været i gang med at undersøge historien bag bygningerne i Skolegade og Museumsgade.

280
Skolegade 8 i Hjørring. Foto: Esben Andersen.

Skolegade 8 rummer i dag både udstillinger og Den Gamle Købmandsbutik. I 1899 overtog Vendsyssel Historiske Museum den gamle bygning, der tidligere fungerede som almueskole, og som var den første skole i Skolegade.

Før almueskolen fik til huse i Skolegade, havde den en plads ved en sidefløj til Nørregade 35. Men da denne bygning ikke længere var velegnet til skolebrug i 1822, valgte man at flytte den. Da man fik tilbud om at sælge den til det nyoprettede amtssygehus, der tidligere lå i Skolegade 6, slog man hurtigt til. Man begyndte dog ikke straks at bygge, men lejede lokaler i den tidligere præstebolig.

Året var 1825 og nu kunne man endelig sætte byggeriet i gang. Placeringen var enkel, og en ny gade fik et navn, nemlig Skolegade. Man valgte at placere bygningen, så en ny gade kunne have plads til at danne sig.

Bygningen stod allerede klar efter kort tid i 1825, hvor eleverne kunne tage plads. Men allerede i 1827 var der mangel på plads i den nye skolebygning, og en ny etage blev bygget til. Efter mange år som gadens eneste skolebygning, skete der en forandring i 1853, nu blev endnu en bygning til, nemlig den nye friskole.

I de efterfølgende år kom endnu to bygninger til, nemlig realskolen og pigeskolen. Således var skolerne samlet i Skolegade/Skolegyde, som nu er Museumsgade.

Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments