Bygma i Bindslev er igennem de seneste år vokset rigtig meget i omsætning. Ikke bare på grund af mange nye kunder, men også i kraft af de mange loyale håndværkere, som de har et rigtig godt samarbejde med.
– Vi har i forbindelse med ombygningen nedtaget 1. salen, hvor der tidligere var udstilling med køkken og bad. det har givet en mere lys og åben butik, som har skabt en mere rummelig butik, fortæller Jørgen Mikkelsen.
– Vi har samtidig fået et væsentligt større udvalg i ilværktøj og fået mere plads til beslag og lignende. Efter nedlæggelsen af udstillingen med køkkener har vi stadig skabe og bordplader på lager, tilføjer Jørgen Mikkelsen.
Bygma har desuden deres badudstilling, som også er blevet moderniseret. Udstillingen med fliser og trægulve, hvor de løbende vil få nye spændende, moderne og inspirerende prøver i hos byggecenteret i Bindslev.
Foto: Catwizle Production.