Byggeri og barometer i bevægelse

Tornbys borgere rykker i den grad for deres by og lokalområde, hvilket i øjeblikket kommer til udtryk ved positive og opadgående bevægelser ved halbyggeriet og på barometeret ved Dagli'Brugsen.

15

Borgerne bag projektet Tornby i Bevægelse har faktisk pengene i hus til nybyggeriet ved Tornby Hallen. Når de alligevel har startet en indsamling, hvis fremskridt man kan følge på barometeret ved Dagli’Brugsen, skyldes det altså, at initiativtagerne ønsker også at kunne fylde det aller nyeste og smarteste udstyr ind i den fornyede hal i Tornby.

Tornby_Bevægelse_FlaskePosten_1
Barometeret ved Dagli’Brugsen.

I en aktuel video på Facebook forklares alt dette på fornem vis af Jens Otto Størup. I samme video viser sidstnævnte i øvrigt nogle smukke eksempler på, hvorfor netop den hyggelige stationsby er så fantastisk attraktivt et sted at bosætte sig, hvad enten man arbejder i Hirtshals, Hjørring eller for den sags skyld Aalborg.  Forklaringen er nok foreningslivet, skolen, daginstitutionen og den lokale Dagli’Brugsen.

Når regnbrættet gøres op og en bosætning lige præcis i stationsbyen skal fremhæves som oplagt, vil mange måske alligevel fremhæve den fantastiske natur. Fuldt forståeligt!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments