Business og begejstring

Erhverv Hjørring samlede i fredags det lokale erhvervsliv i haven ved Amtmandstoften.

387

”Begejstring er en drivkraft, som kan flytte bjerge, og som derfor er et væsentligt parameter, når det handler om at implementere strategier eller bringe mennesker sammen.”

Det var det centrale budskab fra Henrik Meng, der var attraktionen ved Erhverv Hjørrings årlige Business Get-Together, der i fredags samlede 160 personer fra det lokale erhvervsliv til en festlig eftermiddag i Amtmandsboligens smukke have, skriver Hjørring ErhvervsCenter.

Henrik Meng, der er drivkraft i konsulentvirksomheden Meng & Company, var et lyslevende eksempel på, hvordan begejstring kan fascinere omgivelserne, og holdt et muntert og tankevækkende indlæg om vigtigheden af at behandle sine kunder godt.

Før og efter Henrik Mengs indlæg var der rig lejlighed for deltagerne til networking, som er erhvervsforeningen Erhverv Hjørrings væsentligste formål med Business Get-Together.

Det benyttede deltagerne sig flittigt af. I hvert fald hvis man skal tro svarene på et minirundspørge blandt deltagerne

Morten Nyborg, Newwweb:

“Jeg kommer primært for at networke i en uformel atmosfære. Det er mulighed for at catche up med dem, jeg kender i forvejen, men der er samtidig en chance for at lære nye mennesker at kende.”

Michael Stilling, EDC Erhverv Poul Erik Bech:

“Mit formål med at deltage er dels at lytte og lære af en spændende foredragsholder, dels at udvide mit netværk og få informationer om, hvad der sker i byen lige her og nu.”

Kilde og foto: Hjørring ErhvervsCenter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments