Buldrende succes med billetsalg til Voksenfest i Uggerby

Teamet bag Voksenfest i Uggerby klapper i deres hænder og glæder sig til premieren lørdag den 4. marts på den første Voksenfest i Uggerby, der bliver afholdt i Borgernes Hus.

24

Billetsalget til den første Voksenfest i Uggerby er gået over alt forventning, idet langt over halvdelen af de trykte billet -er allerede er solgt inden for de første 3 uger, og interessen er stadig enorm.

Bestyrelsen bag det nordjyske forsamlingshus, Borgernes Hus i Uggerby, er den første i Nordjylland, der er hoppet med på den nye spændende bølge af fest-events, der over det ganske land er blevet kendt som “Voksenfester”, som er en ny måde at lave fester for de voksne.

Hvor man traditionelt ude i de små lokale samfund er kendt for at lave fest og bal med live bands, er det nye koncept, at man udelukkende benytter sig af dygtige og erfarne discjockey’s, der fylder dansegulvet med alt det lækre musik fra 70’erne, 80’erne og 90’erne.

Kendis-dj’s som Dan Rachlin og Jørgen Mylius, var nogle af de første der startede den nye trend i 2015 på Sjælland og med forrygende stor succes.

VOKSENFEST I UGGERBY har til deres premiere-aften den 4. marts allieret sig med den lokale nordjyske discjockey , DJ HAMMER, der med 36 år som professionel DJ i både ind- og udland, må betragtes som værende en af de helt tunge drenge på den jyske scene.

Teamet bag arrangementet ,melder at der er enkekte billetter tilbage til spisning & fest kl. 18, og det også er muligt at få billetter til selve festen kl 21.

Billetter sælges på Facebooksiden “VOKSENFEST I UGGERBY” og ved henvendelse på Tlf : 27 20 19 10.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments