At lørdagens kamp mellem Bindslev/Mosbjerg og Hirtshals stod i blæstens tegn, var ifølge Erik Pedersen fra BTI ikke overraskende, men ingen af holdene var rigtig i stand til at udnytte den medvind, som det gav i hver sin halvleg på Schlie Arena.
Gæsterne startede i modvind, og her udnyttede Tobias Dalin en for dårlig tilbagepasning af Hirtshals, og så førte de røde med 1-0 over de blå/hvide. Den stilling holdt ifølge Erik Pedersen til kort før pausen, hvor hjemmeholdet så fik udlignet og igen skabt spænding i kampen.
Efter pausen var det Bindslev/Mosbjerg, der havde vinden i ryggen. Det var de heller ikke gode til at udnytte, men sejren kom da i hus efter et godt angreb i venstre side, hvor Christoffer Bilde kom igennem, lagde bolden højre om til Graff, som sendte den videre til Dennis Holst. Så stod det 1-2.
Mod slutningen pressede hjemmeholdet for en udligning, men gæsterne holdt stand, og så var den fortjente sejr hjemme for gæsterne fra Bindslev/Mosbjerg.