BTI Fodbold forlænger samarbejdet med Tommy Lund Christensen (kendt som UK) som er ungdomskonsulent i ungdomsafdelingen.
Den nuværende aftale, som udløber pr. 31.12.2018, er allerede nu forlænget med 1 år til 31.12.2019 med mulighed for yderligere 1 års forlængelse til udgangen af 2020.
Tommy kom til BTI i 2011 som seniortræner, men efter første sæson blev han tilknyttet som konsulent i ungdomsafdelingen. Tommys primære opgave er at være sparringspartner og coach for de mange trænere i ungdomsafdelingen ved den daglige træning og til kamp.
Desuden er Tommy med til blandt andet at arrangere klubaftener, cups, træningslejre samt administrative opgaver.
BTI Fodbold ser frem til et fortsat godt samarbejde med Tommy UK.