BTI fodboldskole fik tirsdag fornemt besøg fra Aab

Tirsdag startede den store fodboldskole i sommerferien hos BTI med fornemt besøg af et par skarpe spillere fra Aab.

7

– Vi havde nogle gode timer med masser af gå-på-mod og koncentration i øvelserne, fotæller træner Kenneth Mejlvang efter åbningen af fodboldskolen tirsdag hos BTI.

Efter en frokost, som altid falder i spillernes smag og nogle hop på hoppepuden, var alle klar til leg med bolden. Trænere vidste imidlertid, at legen ville blive afbrudt af et besøg af spillerne Oliver Abildgaard og Joakim Mæhle fra AaB.

– Vi fik stillet dem nogle gode spørgsmål, og de to spillere var klar med svar. De viste os nogle af de øvelser, som vi selv laver. Det var godt for vores spillere at se, at de samme øvelser også laves af profferne, forklarer Kenneth Mejlvang.

Efter fotografering med de to professionelle spillere blev der skrevet autografer til den store guldmedalje, inden værterne sagde tak for besøget med sponsorerede gavekort til Restaurant Tannishus og Det Blå Ishus.

– Vi har også fået udleveret vores skole T-shirt, hvortil BabySam har givet et flot sponsorat, oplyser Kenneth Mejlvang.

Dagen blev afsluttet med lækker kage bagt af forældre. 

Foto: Anne-Dorthe Mejlvang.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments