BTI er indstillet til Nordjyske Banks Foreningspris

Det er Flemming Mejlvang, der har indstillet Bindslev/Tversted Idrætsforening til Nordjyske Banks store Foreningspris.

599
Forrest ses halinspektør Christian Engen i Kulturboksen hos BTI. Foto: Arkiv.

Bindslev-Tversted Idrætsforening (BTI) ønskede at knytte endnu en afdeling til de øvrige aktiviteter, der i forvejen var i lokalområdet.

I 2015 dukkede der en mulighed op for at leje sig ind i Nordjyske Banks 650 kvm store bygning beliggende ved Bindslevs centrale torv.

De nye muligheder har dannet baggrund for den nye og bredere vision – Kulturboksen.
Der er højt til loftet i Kulturboksen. Huset rummer mulighed for aktiviteter for ung og gammel, lokal og gæst, gruppe, forening, skole eller bare borger. For den idrætsaktive, for den kulturinteresserede og for den nysgerrige.

Interessen til projektet har været enorm siden det afholdte borgermøde i 2015, og BTI glædede sig sammen med alle de frivillige, at lægge kræfter i og sætte handling bag ordene.

De nedsatte arbejdsgrupper repræsenterer forskellige kompetence- og interessefelter. Grupperne bidrager til projektets realisering med viden, sparring og frivilligt arbejde.
Huset skal kunne bruges af mange forskellige grupper og til meget forskellige formål, og det er derfor nødvendigt at indrette huset på en måde, der tilgodeser en fleksibel anvendelse og de mange forskellige brugeres uafhængige adgang til huset.

Fitnesscentret etableres i en del af Kulturboksen. Det drives af BTI og er for foreningens medlemmer. Der er således tale om et nonkommercielt fitnesscenter. Etablering af et moderne fitnesscenter har længe været et ønske i foreningen, som nu er opfyldt med 350 medlemmer fra lokalområdet. Der er blevet uddannet 20 instruktører.

Det seneste nye projekt i bygningen er et multirum for leg, læring og motorik – for børn, unge og ældre i lokalområdet, som har et indbyggertal på 1700. Et samarbejde med dagplejere, børnehave, sundhedsplejerske og kommunens fysioterapeut er der blevet sammensat et brugertilpasset lege- og motorikfaciliteter i bevægelsessalen. Der er tænkt skummoduler ind i projektet, som børnene kan sidde på eller bygge motorikbaner med. I et af rummene er der bl.a. HIT FIT DANCE.

Lejemålet med indehaver af bygningen, tømrermester Evald Jensen, udløber i 2020.
BTIs hensigt har altid været at købe den tidligere bankbygning og i øjeblikket gøres der et ihærdigt forsøg af frivillige ved at arbejde med en gaveindsamling, hvor projektet hedder Køb af Kulturboksen.

For at nå helt i mål tillader BTI at ansøge om Nordjyllands Banks Foreningspris.


OM FORENINGSPRISEN

Nordjyske Banks Foreningspris er hele Nordjyllands pris – derfor kan alle i Nordjylland være med til at indstille og stemme. Du behøver ikke at være kunde i Nordjyske Bank for at deltage.

Se alle indstillingerne og giv din stemme til en forening, som du mener har gjort sig fortjent til Nordjyske Banks foreningspris.

Vinderne findes af en lokal dommerkomite, og fordeles til 3 forskellige foreninger i Nordjylland.

De 10 foreninger som får flest stemmer går videre til behandling af dommerkomiteen sammen med 10 foreninger, som udvælges blandt alle indstillinger.

Du kan stemme hver dag til og med fredag den 21. februar 2020 kl. 12.00.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments