I november måned 2016 var de to OL sølvvindere Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl forbi Bindslev for at give ungdomsspillerne en oplevelse de sent ville glemme.
De involverede i dette arrangement fik sig nogle gode snakke med verdensranglistens nr. 1 i Damedouble og de blev lidt småforelskede i klubben. Begge piger er nordjyder og har i et stykke tid savnet det nordjyske.
Bag kulisserne er der blevet arbejde og snakket lidt frem og tilbage. Men vi kan nu afsløre at de kommende ungdomstrænere i BTI Badminton hedder Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl. De har også valgt at flytte deres spillerlisens og er dermed klar til at tørne ud for vores Serie 1 hold for seniorer til efteråret.
– Vi kan næsten ikke få armene ned, det er jo fuldstændigt vanvittigt det her, siger Teddy Borrisholt Sørensen hos BTI Badminton.
Teddy Borrisholt sammen med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter.
Aftalen lyder dog påa at de to OL sølvvindere stadig må deltage i Super Series turneringerne i Asien og til All England og EM og VM. Den danske landstræner Kenneth Jonassen som er gift med Bindslev pigen Annette Høst, har dog også givet et par gode ord med for Bindslev by.
De niver sig fortsat i armen og tænker at vi er i drømmeland – men nej verdensranglistens nr. 2 og OL sølvvinderne spiller i 2017 for BTI Badminton. De to badmintonstjerner udtaler selv:
– Vi har forelsket os i området, den lille landsby med den hyggelige atmosfære, området omkring Bindslev Elværk og Fisketrappen og ikke mindst Tversted Strand og Det blå ishus, I har en fantastisk natur. Nu vil vi gi’ os 100 procent for ungdommen og få de unge talenter gjort endnu dygtigere og så må vi se, om vi når op i ligaen med førsteholdet.
– Vores ambition for vores hold i Serie 1, er at rykke op i Ligaen inden for en periode på 6-7 år. Kontrakten lyder først på 5 år og så mulighed for forlængelse i 5 år mere, udtaler formand Christian Engen.
FlæaskePosten og BTI ønsker hjertelig velkommen til Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl til august 2017.