Bryan Rice kom med solen og trak mange folk til Jepsens Plads

Handelschef Jens Brændgaard havde fået melding om, at en væltet autocamper på motorvejen ville forsinke showet, men Bryan Rice ankom på slaget 12.00 til Jepsens Plads.

11

Bryan Rice er efterhånden kendt ikke bare i hele landet, men lokalt også fra koncerter på blandt andet Færgekroen.

Dette forhold kombineret med det faktum, at han denne lørdag bragte solskin med til Hirtshals, bidrog givetvis til at trække masser af folk til Jepsens Plads.

– Jeg bemærkede heldigvis, at I klappede og nogen dansede, hvilket er dejligt og gør, at det her er sådan et sted, hvor man får lyst til at blive og holde sommerferie, men jeg har et lille barn derhjemme og endnu en koncert, lød det efter første nummer fra den mobile scene i Hirtshals

Det begyndte ganske vist at dryppe fra oven, da Bryan Rice havde leveret nummeret Breathing, men han kiggede blot mod himlen og noterede, at solen ville komme igen med sangen No Promises.

Minsandten om det ikke også lykkedes for manden, der både har skrevet sange til og deltaget i det danske Melodi Grand Prix.

Herlig middagsstund i Hirtshals!

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments