Brunch, marked og forestillingen Luksus afsluttede horneHjælp

FlaskePosten var med hele vejen igennem horneHjælp, som begyndte med økoburgere og fortsatte med andesteg, før der lørdag var fiskebuffet og søndag brunch samt flere fremførelser af forestillingen Luksus.

13

I uge 45 var horneHjælp, som omtalt i flere artikler her på FlaskePosten, fokuseret på de hjemløse i Danmark, hvilket skete i samarbejde med organisationen Hus Forbi.

For så vidt kulminerede indsamlingen med Mortens aften og de fire hjemløses optræden, men hele weekenden var der også gang i den på Horne Efterskole. Lørdag var der buffet og fiskeauktion samt marked og forestillingen Luksus.

Markedet med masser af boder og lopper kørte videre om søndagen, hvor der tillige var en lækker buffet til brunch, men først mandag fik den lokale webavis mulighed for at overvære Luksus ved en ekstra forestilling for 6. klasses elever fra Bindslev, Horne og Hirtshals.

Forestillingen var dramaturgisk skruet sammen om et plot, der omhandlede konflikten mellem nogle undertrykte skæbner i Udsted og en skruppelløs kaptajn på cruisefærgen M/S Liberty.

Forestillingen rummede masser af sang og musik med et ungdommeligt drive, men var også tematisk et pletskud, der flugtede rigtig flot med indsamlingens formål.

Derfor et stort hatteløft for efterskoleeleverne og deres lærere for en øjenåbnende uge, hvor der var betydeligt mere holdning i underholdningen, end man ser det hos TV2 og DR.

Link til webavisens tidligere artikler om emnet: horneHjælp

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments