
Emil Magnusen Bille fra Hirtshals er med i Børnenes Rekordbog med rekorden for flest dominobrikker i en opstilling på 1.501 brikker. Samtlige brikker væltede nemlig helt som planlagt.
– Jeg er vild med domino og købte min første pakke dominobrikker lidt før jul 2013. Jeg blev bidt af at lave baner og begyndte hurtigt selv at lave tilbehør til opstillingerne, siger Emil i Børnenes Rekordbog.
En dag sad han i SFO og kiggede i Børnenes Rekordbog og fik øje på rekorden på 1.109 dominobrikker i opstilling sat af Daniel Ammitzbøll fra Tarm. Efterhånden, som han blev mere øvet, voksede trangen til at slå den rekord.
Da hans fødselsdag nærmede sig, var hans største ønske en hel masse dominobrikker. Til fødselsdagen fik han da også en pakke med 1.500 brikker. Jagten på rekorden kunne begynde og blev altså sat.
Dermed fik Emil imidlertid også givet tvillingebroren Anton lyst til at prøve kræfter med dominobrikkerne. Derfor var han i weekenden med hele sin familie i Thyborøn.
– Udgivelsen af bogen blev fejret lørdag på Thyborøn Kystcenter, hvor Emil og Anton sammen forsøgte at sætte en ny rekord, som lykkedes for dem, foræller drengenes mor Liljan Magnusen Bille.
Den største dominovæg, hvor samtlige dominobrikker også væltede, hvilket giver brødrene adgang til næste udgave af Børnenes Rekordbog i 2017. Hvis ikke andre slår rekorden før deadline.
Med på turen til Thyborøn for at støtte brødrene ved rekordforsøget var tillige far Henrik og søster Ida samt mors kæreste Morten, fars kæreste Mette og hendes søn Magnus.