Brexit og danske politikere er til fare for dansk fiskeri

FF Nyt skriver i deres seneste nummer, om den nye danske lovgivning på fiskeriområdet, der meget overraskende er foregået helt uden inddragelse af de danske fiskere.

329
Fridi Magnussen er formand i Danmarks Pelagiske Producentforening (DPPO) og reder med HG 265 Asbjørn og Junior. Foto (arkiv): Jens Kranen Photography.

Helt ny lovgivning betyder, at staten fremover kan bortauktionere fisk, som ifølge tidligere aftale skulle gives tilbage til fiskerne, skriver FiskerForum med henvisning til FF Nyt.

Derudover vil der blive opkrævet særskatter for nyudvikling af fiskeriet, hvilket i praksis betyder, at betingelserne for vellykkede generationsskifter fremadrettet bliver vanskeligere.

I marts måned vedtog Folketingets fiskeripolitiske ordførere samstemmigt en aftale, som introducerer en række ændringer for dansk fiskeri. Det foregik i rekordfart, og helt uden at rådføre sig med den part det egentlig går udover, nemlig fiskerne selv.

Politikerne ønsker med ny lovgivning at modvirke kvotekoncentration samt skabe større gennemsigtighed i økonomien i fiskeribrancen, men ifølge Fridi Magnussen, som er formand i Danmarks Pelagiske Producentforening (DPPO), spænder de ben for de danske fiskere.

»Vi er meget utilfredse med, at de danske politikere ikke gør, hvad de kan for at hjælpe det danske fiskeri, som er så rigeligt presset i forvejen,« fastslår Fridi Magnusen.

Tager fra fiskerne og sælger tilbage
Et af fiskernes væsentligste kritikpunkter drejer sig om den såkaldte kystfiskerordning. I 2016 inddrog politikerne betydelige fiskekvoter fra FKA og IOK-fiskerne og gav dem til kystfiskerne. Ubrugte kvoter skulle dog gå tilbage til de fiskere, de oprindeligt var taget fra. I den nye lovgivning har politikerne valgt, at de ubrugte kvoter tilfalder staten, som så kan bortauktionere dem. Hvis fiskerne nu vil have deres kvoter tilbage, skal de til at betale for dem.

»Den del er simpelthen ikke lavet ordentligt. Man kan ikke først tage noget fra folk og sige, at de kan få det tilbage – for derefter at tage det selv og så kræve penge for det,« siger Fridi Magnusen.

Derudover vil staten lægge en særskat oveni nyudvikling af fiskeriet. Hvis en fisker ønsker at udvikle fiskeriet, skal han fremover betale for det, før han går i gang – og dermed også før han ved, om det er lønsomt.

»Denne lovgivning bliver en stopklods for nyudvikling af fiskeriet. Et fiskeri som de danske politikere burde støtte op om i stedet for at lægge afgifter på,« siger Fridi Magnusen.

Nye fiskere får svært ved at etablere sig
Der er tradition for, at de veletablerede fiskere hjælper nye fiskere i gang gennem lån, investering og dele af kvoter. Det har været erhvervets måde at sikre vellykkede generations-skifter. Men fremover bliver linjen mellem kystnært og pelagisk fiskeri trukket så hårdt op, at en pelagisk fisker ikke må hjælpe en kystnær fisker og omvendt. Samtidig bliver deres kvoter lagt sammen på en sådan måde, at det bliver alt for let at overskride dem.

»Nye fiskere får sværere ved at etablere sig, fordi finansieringen giver store udfordringer, og det gør det meget vanskeligt at lave fornuftige generationsskifter,« siger Fridi Magnusen.

Dårlig timing
Ifølge Fridi Magnusen hersker der imidlertid ikke tvivl om, at timingen er det værste af det hele. »Det er fuldstændig vanvittigt, at politikerne vedtager love i sådan et tempo, og så midt i al usikkerheden i forbindelse med Brexit. Os fiskere lever meget usikkert med kvoter og svingende vejrforhold, men de faktorer har vi lært at leve med. Men nu skal vi have den politiske usikkerhed oveni, og det gør det bestemt ikke nemmere at være fisker,« siger Fridi Magnusen.

Der er omkring 16.000 arbejdspladser, der understøttes af den danske fiskerisektor, som bliver påvirket af den politiske situation.

Foto: Jens Kranen Photography.
Kilde: FiskerForum.

Link til tidligere artikel om samme emne

Bekymringer over endnu et sammenbrud for Brexit

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments