FV19: Brevstem i Hjørring Kommune

Hjørring Kommune informerer om muligheden for at brevstemme ved valget til Folketinget.

190
Foto: Arkiv.

Den 5. juni  2019 er der valg til Folketinget, og du har mulighed for at bruge din stemme, hvis du har valgret.

Du kan brevstemme fra den 15. maj på følgende steder:

Borgerservice Hjørring, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

Mandag       10.00 – 14.00
Tirsdag         10.00 – 14.00
Onsdag        Lukket
Torsdag       10.00 – 18.00
Fredag         10.00 – 14.00

Hirtshals Bibliotek, Jørgen Fibigersgade 20, 9850 Hirtshals mandage kl. 12-16 og fredage kl. 10-14.
Sindal Bibliotek, Torvegade 15, 9870 Sindal tirsdage kl. 10-14.

Vrå Bibliotek, Sdr. Vråvej 1, 9760 Vrå fredage kl. 10-14.

Borgerservice Hjørring holder ekstraordinært åbent for at brevstemme lørdag 25. maj kl. 10 – 13 og lørdag d. 1. juni kl. 9-16.

Borgerservice Hirtshals, Sindal og Vrå holder ekstraordinært åbent lørdag den 25. maj og lørdag den 1. juni fra kl. 10-13.

Sidste dag for at brevstemme er lørdag den 1. juni.

Vi anbefaler tidsbestilling for at undgå ventetid på www. Hjoerring.dk/book

Legitimation
Legitimation i form af sundhedskort, pas, kørekort eller valgkort skal medbringes, når du ønsker at afgive din stemme.

Valgkortet bør være fremme hos dig senest den 31. maj 2019. Har du ikke modtaget dit valgkort på denne dato, kan du kontakte Borgerservice på telefon 72 33 33 33 eller på hjoerring@hjoerring.dk.

Brevstemme i eget hjem

Vælgere, som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde på afstemningsstedet på valgdagen kan brevstemme i eget hjem.

Du skal søge om at brevstemme i eget hjem på en særskilt blanket, som du kan finde på www.hjoerring.dk/FV19 eller få tilsendt ved at ringe til Borgerservice på 72 33 33 33.

Du kan også få udleveret blanketten af din hjemmeplejer.
Bor du på plejehjem, kan du blot henvende dig til personalet for at komme til at stemme, så giver de Borgerservice besked om dit ønske.

Ansøgning om brevafstemning i hjemmet skal senest være Borgerservice Hjørring i hænde fredag den 24. maj kl. 18.00 på adressen Borgerservice Hjørring, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring.

Afstemning i hjemmet og på plejecentrene kommer til at finde sted tirsdag 28. maj og onsdag 29. maj mellem kl. 8-17. Hvis man har anmodet om at stemme i eget hjem til Europaparlamentsvalget, vil det være muligt at stemme til Folketingsvalget ved samme lejlighed.

Alle, der indsender ansøgning, vil modtage digital post eller opkald om hvilken dag afstemning i hjemmet kommer til at ske.

Du kan læse mere om valget og finde dit afstemningssted på www.hjoerring.dk/FV19

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments