Breddestævne blev lørdag afviklet med god stemning i Hirtshals Bowlingcenter

Lørdag var der breddestævne med deltagelse af omkring 14 børn i Hirtshals Bowlingcenter.

29

Lørdag eftermiddag afviklede Hjørring Bowling Club et breddestævne med deltagelse af omkring 14 børn i Hirtshals Bowlingcenter.

– Der var børn i alderen fra 5 til 17 år. Alle havde en god dag og alle kom fra stævnet med en medalje eller pokal. Jeg føler at stævnet blev afviklet i en god stemning, fortæller Ole Ditlev Jensen, som er ungdomsleder i Hjørring Bowling Club.

Vinder af gruppe 1 blev Sebastian Skovgaard Nielsen fra Hjørring Bowling Club. Førstepladsen i gruppe 2 blev indtaget af Mads Emil Leer Krammer fra BK Skawbo. Vinder af gruppe 3 blev Julie Bendsen fra Hjørring Bowling Club.

Vinder af den eftertragtede bowlingkugle blev til gengæld Nicklas Gaardestrup fra BK Skawbo. Bowlingkuglen blev sponsoreret af Løvvang Pro Shop.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments