Den norske fiskeriministers begrundelse for at afvise ansøgningen angående Norwegian Gannet er en henvisning til kvalitetsreglerne hos Mattilsynet.
Norwegian Gannet blev færdig fra et spansk værft i efteråret og er i skrivende stund undervejs med den anden prøvelast til den helt nye lakseterminal i Hirtshals Havn.
Skibet repræsenterer for så vidt en innovation inden for akvakultur. Det er designet til at bringe fisk direkte fra de norske fjordbrug, slagte fisken om bord og bringe produktet direkte til verdensmarkedet via lakseterminalen i Hirtshals. Koncernen Hav Line har investeret op imod 1 milliard kroner i skibet og lakseterminalen.
– Helt fra ideen om Hav Line ble unnfanget, har det vært kontakt med myndighetene, som i 2010 ga forhåndsgodkjennelse for skipet og prosjektet, og som i 2016 igjen signalisert at ikke noe skulle være til hinder for at denne nyvinningen skulle kunne realiseres og gjøre oppdrettsbransjen mer effektiv, siger Carl-Erik Arnesen, som er direktør i Hav Line Gruppen, der har hovedkontor i Bergen.
Skibet er imidlertid også kontroversielt, fordi nogle aktører frygter, at det vil true norske industriarbejdspladser på land. Ligesom miljøfolk i det hele taget kritiserer lakseopdrættet i de norske fjorde. Atter andre aktører byder innovationen velkommen.
Sagen har været gennem adskillige forvaltningsorganer, før det norske ministerium for handel og fiskeri nu vender tommelfingeren ned. Selskabet bag båden appellerer beslutningen.
Kilde: Fiskeribladet.no.
Foto: Henning Hansen.
Dét er sgu’ bagefter…! 🙁