Efterslukning fortsætter med nye kræfter ved Råbjerg Plantage

80 brandfolk er i gang med efterslukningsarbejdet af en stor naturbrand ved Råbjerg Plantage.

357
Foto: Jesper Christiansen.

Nordjyllands Beredskab er fortsat talstærkt tilstede i Råbjerg Plantage, hvor der søndag udbrød en større naturbrand.

– Det går fornuftigt. Her til morgen har vi skiftet mandskabet ud, så vi har nye friske kræfter klar. De er i gang med efterslukningen. Det går fornuftigt for vinden er ikke lige så kraftig som i går, siger chefvagt og direktør ved Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen.

Der er omkring 80 brandfolk på stedet, men det er et svært område at arbejde i fortæller Dianna Sørensen.

– Det er svært at komme derind. Efterslukningsarbejdet foregår ved, at brandfolkene går ind i området med vandkander og slanger. Så det er et hårdt fysisk arbejde, da vi ikke kan få køretøjerne ind i området.

Hvad der har været årsag til branden, kan endnu ikke slås fast.

– Vi fortsætter frem til middag med samme styrke og så vurderer vi, om der er behov for ligeså mange folk. Men det kommer også an på, hvordan vinden den udarter sig, siger Diana Sørensen.

Den store naturbrand udbrød søndag klokken 14.16.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments