En røgalarm var efter al sandsynlighed en medvirkende årsag til, at alle personer blev reddet ud af en gård på Bredkærvej ved Hjørring natten til søndag.
Detr fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix til TV2 Nord.
Nordjyllands Beredskab modtog alarmen klokken 23.33, og ifølge vagtchefen blev familien vækket af en røgalarm.
Årsagen til branden skal sandsynligvis findes i nogle elinstallationer. Der er en del røg og sodskade i bygningen, men brandvæsenet fik hurtig kontrol over flammerne.