Natten til tirsdag kl. 04.19 modtog politiet en anmeldelse om, at der var ildløs i opgangen i en etageejendom på Frederikshavnsvej i Hjørring.
Da politiet nåede frem til adressen, kunne patruljen se tydelige flammer i vinduerne i opgangen. Patruljen nåede ved egen hjælp frem til arnestedet, der viste sig at være en cykeltrailer, der stod i opgangen.
Patruljen slukkede branden ved hjælp af en pulverslukker, patuljen medbragte i patruljevognen.
Der opstod udelukkende materiel skade ved branden.
Indbrud i villa
Tirsdag nat kl. 0120 blev der konstateret, at der havde været indbrud i en villa på Ifversensvej i Hjørring.
Gerningsmanden havde først forsøgt at brække et vindue op. Dette er tilsyneladende ikke lykkedes da samme vindue blev knust og døren blev låst op indefra. Gerningsmanden havde været rundt i hele huset og fra stuen blev der stjålet designerstole til en samlet værdi af 45000,- kr.
Der findes overvågningsvideo fra stedet.
Kilde: Døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.
Foto: Arkiv.