Brand i ejendom mellem Sindal og Bindslev

Politi og beredskab ankom til den voldsomme brand klokken 4.05 torsdag morgen på Åsenhøjvej.

31

Nordjyllands Politi og beredskabet i Hjørring Kommune kom klokken 04.05 ud til en voldsom brand på Åsenhøjvej mellem Sindal og Bindslev.

– Anmelderen har set branden på afstand, så der er allerede godt gang i ilden der, og da vores patrulje kommer frem, er ejendommen overtændt, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Hæstrup til TV2 Nord.

Ilden var løs i hele den lille ejendom, og torsdag morgen klokken 06.30 var beredskabet i Hjørring Kommune stadig på stedet. Indsatsleder Jesper Ludvigsen oplyser, at der ikke står meget af ejendommen tilbage, mens vagtchef Michael Hæstrup noterer, at teknikere senere skal ind og undersøge årsagen til branden.

I rapporten står der foreløbig, at en elradiator muligvis bærer skylden. Ejendommens ejer var ikke hjemme, da branden udbrød, og der er således kun sket materiel skade, skriver TV2 Nord.

Foto: Per Frank Paulsen

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments