Brand i bryggers slukket med ølflaske i Astrup

Det var formentlig en kortslutning, der var skyld i en brand i Astrup.

136

Øllen blev tømt tidligt her på nytårsaften i Astrup. Klokken 10.43 blev Nordjyllands Beredskab alarmeret – en nabo til et hus på Lundholmvej havde hørt en røgalarm.

Da beredskabet kom frem, var der ganske rigtigt ild i et bryggers. Ilden havde dog ikke nået at brede sig, og derfor blev det almindelige slukningsudstyr droppet til fordel for en ølflaske med vand i.

– Der er ingen grund til at bruge den store slange, for så er alt jo vandskadet, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab i Hjørring, Jesper Ludvigsen.

Den lille brand er formentlig opstået på grund af en kortslutning. Der er kommet brandskader på en bordplade, mens der er sod i hele huset.

Husets beboer var ikke hjemme.

Foto: Falck Sindal.
Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments