Brag af en pokalkamp tirsdag aften på Schlie Arena

Den 7. og sidste runde af den lokale DBU Pokal spilles tirsdag aften kl. 19.00 mellem Hirtshals Boldklub og IF Skjold Sæby. Martin Eriksen vurderer her kampen før sammestødet på Schlie Arena.

14

Det er IF Skjold Sæby, der tidligere spillede i Danmarksserien, som tirsdag aften kl. 19.00 skal møde førsteholdet fra Serie 1 i 7. runde af DBU Pokale på Schlie Arena.

Der er dermed lagt op til et brag af en kamp mellem to hold, som set i bakspejlet altid har gået hårdt til hinanden med røde kort til følge. Vinderen af aftenens dyst kan se frem til første runde i den officielle turnering, hvor modstanderne kan blive holde fra både 1. og 2. Division.

– Vi står tirsdag aften over for Danmarksserie-holdet IF Skjold Sæby i vores sidste kamp inden sommerpausen. Det er også sidste runde af den lokale del af DBU Pokalen, hvilket vil sige, at divisionsholdene træder ind i turneringen ved næste lodtrækning. Og her vil vi selvfølgelig meget gerne være i blandt, fortæller Martin Eriksen.

– Sæby har vi mødt utallige gange i både turnerings-, trænings- og pokalkampe, og det var netop Sæby, der slog os ud af sidste års pokalturnering. Derfor går vi selvfølgelig benhårdt efter revanchen, og oplevelserne, der eventuelt venter i næste runde, tilføjer Martin Eriksen.

Hirtshals er desværre ramt af et par afbud i forbindelse med studentertiden, men overordnet set stiller hjemmeholdet med et mandskab, der sagtens kan gøre ondt på Sæby. De må også være ramt på selvtilliden efter et år i Danmarksserien med kun tre sejre og en solid bundplacering, der netop har ført til nedrykning.

– Vi krydser fingre og håber igen på god opbakning, slutter Martin Eriksen med tilslutning fra FlaskePosten.


Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments