
Gæsterne på Bounty i Lønstrup vil fra den 1. oktober blive præsenteret for et nyt menukort fyldt med næsten alle former for smørrebrød.
I Danmark har man udviklet en tradition for højt belagt smørrebrød, hvilket skete omkring 1880’erne. I 2014 var smørrebrødet tæt på at blive kåret som danskernes nationalspise i en afstemning udskrevet af Fødevareministeriet kaldet ” Danskernes mad”, men smørrebrødet måtte nøjes med en hæderlig andenplads.
Som en hyldest til den Danske Madkultur udgav Post Danmark den 1. juni 2012 en serie på 4 frimærker med temaet højt belagt smørrebrød. Smørrebrød er en historisk bid af Danmark og en del af den danske kultur. For udenlandske gæster er smørrebrødet lige som at spise pizza i Italien, nuddelsuppe i Tailand, sushi i Japan, og det danske svar på den amerikanske burger. Smørrebrød er enkelt og dog kompliceret.
Det kan komme i mange forklædninger, og rammer alle smagssanserne. Kokke i dag taler om, at de gode retter skal indeholde alle elementer fra smagscirklen med bittert, sødt, salt, surt og umami (den 5. grundsmag som findes i eksempelvis tomater, svampe, muslinger, rejer og makrel). Smørrebrød har noget enkelt over sig, for det er jo egentlig bare et stykke rugbrød med smør og pålæg. Det er bare blevet forfinet og udviklet op igennem tiden.
Vi ønsker at give et stykke dansk kulturhistorie til vores gæster fra ind- og udland i form af et stykke smørrebrød, som både skal være en fornøjelse for ganen, og for øjet. Vi glæder os til at præsentere smørrebrødskortet og et nyt og hyggeligt look på Bounty, som også emmer af det danske, fortæller Pernille & Kristian hos Bounty.
Tillykke
Glæder mig