Bortfløjet havørn er vendt hjem til Ørnereservatet

Den ene af de to bortfløjne havørne vendte sent lørdag hjem til Ørnereservatet ved Tversted.

101

Det var en sønderknust Peter Frank Wenzel fra Ørnereservatet, som i forgårs så sine elskede havørne Neptun og Vethild stikke af fra ham i tågen.

Normalt er fuglene udstyret med en radiosender, men det var ikke tilfældet i forgårs. Og da ørnene steg op i tågen, mistede de tilsyneladende orienteringen.

Derfor brugte Peter Frank hele dagen i forgårs og i går på at lede efter sine havørne. Han har opslået efterlysning på Facebook i håb om at finde sine fugle.

– De plejer at vende tilbage efter et par dage, men jeg har det bedst, hvis de kommer hjem hver dag, forklarer Peter Frank Wenzel.

Kort før TV2 Nords udsendelse lørdag aften tikkede en email dog ind på redaktionen, hvori Peter Frank Wenzel skrev, at Vethild er hjemme.

Dermed er det altså kun Neptun, der nu er forsvundet fra Ørnereservatet ved Tversted.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments