Borgmesteren melder nu klart ud om de små bysamfund

Borgmester Arne Boelt melder nu umisforståeligt klart ud om de mindste bysamfunds skæbne i Hjørring Kommune.

17

– Vi kan ikke holde alle de små byer kørende mere, siger Hjørring Kommunes borgmester Arne Boelt til DR P4 Nordjylland.

Udmeldingen kommer som en reaktion på nye tal, der angiveligt viser, at udkanten og vandkanten mister indbyggere til de store metropoler, noterer TV2 Nord.

Arne Boelt argumenterer derfor for en såkaldt kommuneplan, der helt klart og tydeligt viser, hvor der kan og skal investeres henne.

– Lad os for eksempel sige jer, der er herude, der er nok ingen fremtid for jer, skal vi prøve at finde ud af noget i fællesskab ved at få ryddet en smule op i det her, sagde borgmesteren blandt andet.

Derfor skal Hjørring, ifølge Arne Boelt, fremover være en minimetropol, mens kommunens mindste bysamfund ikke kan opretholde skoler og serviceniveau.

Hvor grænsen trækkes, står endnu hen i det uvisse, men med foreslåede lukninger af flere navngivne skoler tegner der sig et dystert billede mange steder.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments