Borgmesteren er kritisk overfor offentlig støtte til privatskoler

På Hjørring Private Realskole er nyheden om, at 3F vil fjerne statsstøtten til privatskolerne hårdtslående, men tanken får støtte af borgmester Arne Boelt.

15

Formand for 3F Per Christensen har i dag meldt ud, at han synes, støtten til privatskoler skaber ulighed. I en tid, hvor de kommunale skoler lider økonomisk, bør den statslige støtte fjernes fra de private, mener han.

– Jeg mener, at man skal lukke støtten ned og sørge for, at penge i stedet bliver ført over i folkeskolen for at sikre størst mulig kvalitet der og for at give børn lige muligheder i opvæksten, siger Per Christensen til TV 2.

– Det er jo en politisk vinkel på det, at man kan styrke folkeskolen, ved at lukke privatskoler. Jeg mener sagtens, man kan styrke folkeskolen uden at droppe støtten til friskoler og privatskoler, siger Michael Duus, som er bestyrelsesformand for Hjørring Private Realskole.

Borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt er med i en udsendelse i aften kl 19.30 på TV2 Nord. I udsendelsen forklarer borgmesteren, hvorfor han mener, det er unfair, at de private skoler får statsstøtte.

Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november 2017, vil vi på den lokale webavis, som ifølge Google Analytics har 130.000 sessioner og 50.000 brugere om måneden samt knap 10.000 likes på Facebook, sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.

Kilde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments