Borgmester afliver håb for plejehjemmet Havbakken i Tornby

Plejecenteret Havbakken i Tornby lukker ned. Det slår Hjørring Kommunes borgmester fast i en debat på TV2 Nord.

1907
Susanne Krohn Djurhuus til højre i debat medregionsrådspolitiker Per Larsen (C) og borgmester Arne Boelt (S) på TV2 Nord.

Siden byrådet i Hjørring Kommune for halvandet år siden luftede planerne om lukke plejecenteret Havbakken i Tornby har forslaget mødt hård kritik og strid modgang fra flere steder.

De 32 beboere er ifølge dem selv og de pårørende glade for at bo på centeret, som er veldrevet med en sund økonomi. Da byrådet i Hjørring lagde budget for 2019, besluttede et flertal i byrådet, at Havbakken skal lukke.

– Vi skal have vores økonomi til at hænge sammen, og derfor er vi nødt til også at se på effektiviteten i vores plejesektor. Vi skal udnytte kapaciteten på alle plejehjem i kommunen, og det betyder, at vi må lukke Havbakken og flytte beboerne til andre plejehjem i kommunen, siger borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt.

Den melding fik i 2018 beboere og pårørende til at reagere. Med lejeloven i hånden skrev beboerne under på, at de ikke har tænkt sig at flytte. Plejehjemsbeboerne har en helt almindelig lejekontrakt til deres bolig, og derfor kan de ikke uden videre opsiges ifølge lejelovens bestemmelser.

– Det har aldrig været på tale at opsige beboernes lejekontrakter. Vi opfordrede alle implicerede til at gå i dialog med os om, hvordan vi bedst muligt håndterer lukningen, men linjerne var trukket skarpt på fra begyndelsen, og derfor er vi nu endt med, at vi er nødt til at sætte hårdt mod hårdt, siger borgmesteren i Hjørring.

– Ældre tages som gidsler

Mens Hjørring Kommune ikke kan opsige de ældres lejekontrakter på Havbakken, kan den derimod godt beslutte at lukke stedet som plejecenter og lade den almindelige hjemmepleje overtage plejen af de ældre. Det har kommunen nu tænkt sig at gøre. Det har fået Ældre Sagen til at kritisere kommunen i skarpe vendinger.

– De ældre bliver taget som gidsler i en sag, som for politikerne kun handler om økonomi. Det er svage borgere, vi taler om. De kan slet ikke tåle så store ændringer i hverdagen. Vi frygter, at de ældre ender i en situation, hvor de ikke får den pleje og omsorg, som de har behov for, siger Susanne Krohn Djurhuus, som er formand for Ældre Sagen i Hirtshals.

Men det afviser borgmester i Hjørring, Arne Boelt.

– Alle beboere på plejecenter Havbakken bliver selvfølgelig visiteret til den pleje, som de har behov for og krav på.

Stor lokal opbakning

En arbejdsgruppe bestående af pårørende til beboere på Plejecenter Havbakken tog tidligere på året initiativ til at drive Havbakken som et friplejehjem. Det kan ældreordfører for Det Konservative Folkeparti på Christiansborg, Per Larsen, sagtens se fornuften i.

– Der er stor opbakning i lokalområdet til et friplejehjem, og det bliver ikke dyrere for Hjørring Kommune. Kommunen skal betale det, som en gennemsnitlig plejehjemsplads koster. På den måde kan plejehjemmet fortsætte, siger Per Larsen.

Byrådet i Hjørring vil ikke tillade, at Havbakken bliver friplejehjem. Det blev besluttet på et ekstraordinært møde i begyndelsen af september.

– Det dur simpelthen ikke. Vi får jo ikke den ønskede effektivisering ud af det, hvis vi ikke får udnyttet den kapacitet, som vi har på andre centre i kommunen. Det er ikke løsningen, lyder det fra borgmester i Hjørring, Arne Boelt.

Arbejdsgruppen for Tornby Friplejehjem giver ikke op. De har anket byrådets beslutning til både Ankestyrelsen og Planklagenævnet.

Se hele debatten under artiklen hos kilden via linket her: TV2 Nord

10 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Jens Godballe
5 år siden

Hold ud Tornby. Lad jer ikke kue?

Ib Jensen
5 år siden
Reply to  Jens Godballe

Den borgmester skal ud, helt ud.

Så hold ud Tornby. Det tager ikke længe før der er støtte fra både Bindslev, Tversted og andre dele af kommunen, når deres ældrecentre ligeledes skal ha’ sparekniven, når VORHERRE og hans disciple i byrådet ligeledes vil lukke deres plejehjem. Der skal jo også her skabes plads på VORHERREs hjembys nye og store “ældrefabrik”. Også i fremtiden skal ældre- og gamle mennesker fjernes fra deres nærmiljø som dominobrikker.

Lene
5 år siden
Reply to  Ib Jensen

Vi er flere – efterhånden mange, som følger emnet med stor interesse. Er ikke så meget i tvivl om, hvilken skæbne både Mariebo og Smedegården kan blive udsat for.

Pia
5 år siden

Det er en skandale, forfærdelig trist for lokalsamfundet, sørgeligt at økonomi skal gå forud for tryghed og nærhed…..

ole
5 år siden

Hjørring kommune vil så gerne bryste sig af at være forgangskommune hvad med at gå foran og opløse alt hvad der heder partidiciplin og lade byrådsmedlemmerne stemme i en stemme box så der ikke er andre der kan se hvad de personligt har stemt for det kan ikke være demokrati hvis det er borgmesteren der bestemmer hvordan de skal stemme

Søren
5 år siden
Reply to  ole

Se det du skriver om her Ole er jo vaskeægte demokrati, desværre findes det ikke i Hjørring Kommunes røde partier der er det bossen der bestemmer hvad der skal stemmes – desværre.

lene christensen
5 år siden

Må jeg foreslå at de kommentarer, som skrives her på siden også skrives på Flaskeposten’s Facebook-side – det ville være så godt, hvis læsere begge steder kan se hvilke kommentarer, der kommer.
Jeg tror, at der er mange læsere, som ikke “opdager” muligheden for at læse (og skrive) her på siden.

Harald Andersen
5 år siden

Nu er der jo ikke alle som er på facebook

Ulla Thomsen
5 år siden

Jeg undrer mig over den arrogante optræden vi så fra borgmesterens side i aftes vedr lukning af Havbakken. Som jeg forstod det var der ledige pladser på flere plejehjem i Hjørring, så det var måske en ide at flytte lidt rundt og nedlægge eller skære ned på dem.
Mest undrer jeg mig over, hvilke planer der er for bygninger og grund, hvis han får held til at gennemføre lukningen af Havbakken. Skal arealet sælges som attraktive byggegrunde så der er flere penge til kultur??

Peter nielsen
5 år siden

Mere arrogant og inkompetent borgmester skal man sku lede længe efter,hr Arne boelt er totalt ligeglad med borgerne i kommunen medmindre man bor I Hjørring by Nyt rådhus 200millioner nyt teater 65millioner nyt plejecenter i Sindal xxx millioner osv osv og det hele skal jo driftes som også koster mange millioner