Borgermøde om børneinstitution på Bindslev Skole

Bestyrelsen i Børnehaven Solsikken inviterer til borgermøde om integreret børneinstitution onsdag aften på Bindslev Skole.

15
Snart er der igen mere liv på blandt andet Bindslev Skole. Foto: Arkiv.

Hjørring Kommune har ikke bare planer om væsentlige ændringer i strukturen for skolerne, men også for børnene fra 0 til 6 år, idet dagplejen uden for de fire store byer forsvinder og erstattes af alderintegrerede institutioner i blandt andet Horne og Bindslev.

Indstillingen fra udvalget er ikke vedtaget, hvilket dog forventes at ske på byrådsmødet den 26. februar. Planerne omfatter desuden opsigelse af driftsaftalen med den selvejende daginstitution Børnehaven Solsikken i Bindslev. I stedet etableres der sandsynligvis en kommunal integreret institution for børnene i forbindelse med Bindslev Skole. Den integrerede institution forventes klar til august 2016. Dette ses fra kommunen i sammenhæng med lukning af Tversted Børnehave.

Bestyrelsen i Børnehaven Solsikken ønsker aktivt at arbejde for en løsning, der fungerer og har maksimal lokal opbakning. Medlemmerne har nemlig den opfattelse, at det er muligt i en vis udstrækning at påvirke de konkrete lokale løsninger.

Derfor inviterer bestyrelsen til et møde med information, debat og inspiration for børnehavens forældre og andre, der har interesse i ændringerne. Mødet finder sted onsdag den 11. februar kl. 19.00 i multisalen på Bindslev Skole.

 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Karina Jensen
10 år siden

Ihh.