Borgere raser over fiskefabrik på Søndergade i Hirtshals

En gruppe borgere i Hirtshals er rasende, fordi de har fået en fiskefabrik som nærmeste nabo, men klagerne bliver afvist af udvalgsformand Ole Ørnbøl hos Hjørring Kommune.

91

En gruppe borgere i Hirtshals er rasende, fordi de har fået en fiskefabrik som nærmeste nabo. Klager har ikke hjulpet, og kommunen fastholder, at fabrikken godt må ligge på stedet, skriver TV2/Nord.

-Det kan man ikke byde nogen. Vi bor lige overfor. Jeg har været i fiskeindustrien det meste af mit liv, og jeg ved, at fisk lugter, uanset hvilke forsikringer, man giver os, siger Søren Bjerre Christensen til TV2/Nord.

-De siger, at det ikke er nødvendigt med en nabohøring, men det kan da ikke passe, at man uden videre kan tillade sig at lægge en fiskeindustrier i midten af et boligkvarter med flere hundrede beboere, siger Henrik Nielsen, som også bor på Søndergade.

Planloven forhindrer ifølge Ole Ørnbøl, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, ikke en fiskefabrik på stedet.

-Der har været fødevarevirksomhed tidligere, og den kommende fabrik kommer heller ikke til at overskride de miljøkrav, forvaltningen stiller, siger blandt andet Ole Ørnbøl.

Det er brødrene Henrik og Claus Ibsen på billedet, som er indehaverne af Venmark Fisk, der har overtaget det gamle Hirtshals Mejeri. Vi har tidligere mødt de to til en snak, der kan læses via linket nedenfor.

Link til tidligere artikel om fabrikken: Brødre med ambitioner og begge ben på betongulvet

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Annette Hansen
10 år siden

Har lige læst artiklen om at der skal være fiskefabrik i det gamle Arla på Søndergade.
Fatter ikke det ikke skal til nabohøring. Har selv boet tæt på ned til fiskefabrikkerne og arbejdet i fisken. Ved hvor meget det stinker, så det med at det kommer til at overholde ,tror jeg ikke på.
Her tænker jeg at naboerne ikke kan hænge deres tøj ud til tørre de dage det stinker. Alt vil da komme til at lugte forfærdeligt… Har man tænkt på det ?
Eller stanken vil komme ind i hjemmene. Vinduer og dører kan ej holdes åbent,grundet det lugt !

Lad det komme til nabo høring og se hvad de forskellige har at sige.
..