
Netavisen har fået henvendelse fra bekymrede borgere, der frygter den forurening, der i forbindelse med fornyelse på havnen i Hirtshals følger med ved nedrivning og sandblæsning tæt ved havets store spisekammeret.
Bekymringen går på, at blandt andet miljøfarligt maling tilsyneladende uhindret sandblæses af bygninger ikke langt fra private, butikker, forretninger og ikke mindst fødevareproducenter på havnen i Hirtshals. Vinden spreder den måske giftige sky over store arealer.
Samtidig undrer bekymrede borgere sig over, at private erhvervsfolk gennem årene har fået pålagt store investeringer i for eksempel sandblæsningshal og tildækning i forbindelse med maling, sandblæsning af gammelt maling og nedrivning af for eksempel tage med asbest, mens kommunen og havnen tilsyneladende ikke skal overholde samme skrappe miljøkrav.
Borgerne ønsker i første omgang ikke at blive nævnt med navn, men redaktionen kender naturligvis deres identitet.
Lige nu er der gang i nedrivningen af det gamle isværk og Claus Sørensens lagerbygninger ved Auktionskajen samt den gamle skibsbyggerhal oprindeligt tilhørende Hans Svendsen.
Foto: Mogens Bressay og Preben Michael Rønn Andersen.
Læs FlaskePostens artikel om fornyelse på havnen.























































