Af Jan Jensen
Tannisbugtvej 107
Tversted
Jeg har d. 17. maj 2017 modtaget brev fra Hjørring Kommune, som er afsendt d. 9. maj 2017.
I brevet står, at Hjørring Byråd d. 26. april 2017 endeligt har vedtaget Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune.
Det fremgår endvidere af brevet, at Kommunens behandling at høringssvar fra borgere i Tversted ikke giver anledning til ændring af Kommuneplanen. Dvs. at Bopælspligten i Tversted ikke ophæves.
Der er noget, jeg ikke forstå i den sag, måske nogle kan hjælpe med at rede de tråde ud:
1.
Vi havde møde på Klitgården d. 20. april 2017, hvor Kommunens repræsentanter var til stede.
2.
På mødet blev alle, der havde indsigelser opfordret til “påny” at indsende indsigelse på mail til Team Plan Hjørring Kommune, selvom man tidligere skulle have sendt sin indsigelse igennem kommunens hjemmeside.
3.
Der blev nævnt, at deadline var d. 18. maj 2017.
4.
Det fremgår som nævnt af det brev jeg har modtaget, at Hjørring Kommune ALLEREDE d. 26. april 2017 har taget en beslutning, på trods af at deadline var d. 18. maj 2017?????
5.
Det fremgår af brevet, at Hjørring Kommune har modtaget 170 høringssvar, men det fremgår ikke, hvor mange som har været imod eller været for ophævelse af bopælspligten?
6.
Forstår ikke, at Hjørring Kommune fremsender brev med post stilet til mig personligt, når vi som borgere bliver bedt om først at indsende indsigelse pr. hjemmeside og siden pr. e-mail? Fremgangsmåden er iøvrigt unødvendigt pengeforbrug og tidsforbrug, når nu det skal tage 8 dage fra Hjørring til Tversted?
Kan ikke lade være med at tænke på om mødet i Tversted d. 20. april i virkeligheden var et offentligt “skuespil”, for beslutningen var allerede taget, uden hensyntagen til borgernes ønsker i Tversted???
Dokumentation
Link til tidligere artikel om samme emne: Ændring af planlægning for helårsbeoelse i Tversted