Lønstrup Café Bio viser torsdag den 28. februar kl. 19.30 det spændende danske tennisdrama »Borg«. Instruktør: Janus Metz. Filmen vises også den 1. og 3. marts kl. 19.30.
I 1980 skal rivalerne Bjørn Borg og John McEnroe spille finale i den legendariske Wimbledon finale. Finalen, alle tennisspillere drømmer om at spille. Bjørn Borg skal forsvare sin titel for 5. år i træk, mens McEnroe har både publikum og sit hidsige temperament imod sig.
I Janus Metz’ radikale tolkning er den 24-årige Björn Borg ikke blot verdens bedste tennisspiller, men en blanding af maniker og martyr.
En enspænder på randen af sammenbrud, ja, faktisk en selvmordskandidat. En tvangsneurotisk kontrolfreak henvist til at leve isoleret på skiftende hotelværelser, kun i selskab med sin forståeligt bekymrede forlovede og sin hårdtprøvede, men tålmodige faderfigur af en træner.
Metz’ Borg er samtidig en patetisk anskuet martyrskikkelse underlagt en ekstrem sejrsvilje, der truer med at forgifte forholdet til hans få nærmeste – et offer for en berømmelse, som bare er en distraherende hæmsko for hans fokus på det eneste rigtigt vigtige: sejren på tennisbanen.
Dramatisk snøres filmen sammen af den mytiske Wimbledon-finale i 1980 mellem Borg og den amerikanske hidsigprop John McEnroe.
Vi følger tæt optakten til dette opgør, der kan blive Borgs femte Wimbledon-mesterskab i træk. Det konstante vinderpres føles psykisk nedbrydende. Kan Borg besejre sine indre dæmoner?
De to stridshaners omskiftelige finalekamp giver den ellers lidt fragmentariske film et tiltrængt fortællemæssigt løft og en emotionel tilspidsning, der videreføres i nogle fint lavmælte epilogscener.
Modsat hvad man skulle tro, kan Borg og McEnroe slutte en slags blufærdig venskabspagt uden for banen. De er del af gladiatorernes indforståede fællesskab, baseret på den intime viden om, hvad altopslugende elitesport indebærer.
Også i de ganske mange tilbageblik holdes stilsikkerheden, som når drengen Björn i grimme 60’erfarver slår bolden mod garageporten hjemme i Södertälje, går amok ved en ungdomsturnering og flygter rasende og desperat ud i skovensomheden. Faktisk fik den perfekte gentlemanspiller som dreng to måneders karantæne for dårlig opførsel!
Borgs berømte cool under kampene er altså tillært – rendyrket fortrængning og en fuldt bevidst strategi udtænkt af hans trofaste træner gennem alle årene, Lennart Bergelin. Stellan Skarsgård er forventeligt fremragende som denne tennisprofessor, der om nogen ved, at nøglen til Borgs sejrsrække ligger i psykisk selvbeherskelse.
De visuelle vinkler på spillet er ofte slående, men større fokus på de rent sportslige finesser havde klædt en film, der ellers ikke går den slagne vej.
Borg fængsler som et ambitiøst forsøg på at bore sig ind i en exceptionel elitesportsmands psyke og skildre hans vinderinstinkt som en blanding af velsignelse og forbandelse.
