
Publikum får noget ekstra at se frem til, når B75 lørdag den 28. november kl. 14.00 i STIGADIVISIONEN skal spille mod Roskilde.
Efter kampen er der nemlig omkring kl. 16.30 dækket op for dem, der har reserveret plads til en rigtig bordtennismenu, som tilberedes og serveres af Annettes Festservice i cafeteriaet ved Hirtshals Idrætscenter. Vel at mærke sammen med spillere fra de to divisionshold, hvor Roskilde måske stiller med bordtennisikonet Michael Maze.
Den lækre menu til blot kr. 80,00 kommer denne dag til at bestå af skinke med flødestuvede kartofler samt lækker salat og kyllingespyd, mens drikkevarerne købes individuelt.
Bindende tilmelding til spisning sker senest den 24. november til Oliver Thomsen på mail [email protected] eller på Facebook.