
Vi har efterhånden vænnet os til, at de offentlige biblioteker fra tid til anden sælger ud af deres ældre bøger, men fra den 14. juni kan man altså også i åbningstiden komme til bogudsalg på Hirtshals Museum.
Af spændende nedsatte bøger kan man blandt andet finde bogen om modstandsmanden Christian Michael Rottbøll, der var kaptajn i britiske Special Operations Executive, der udøvede spionage og sabotage bag fjendens linjer.
Man kan også finde de sjove Tilbage til 70’erne og 80’erne, der er en anderledes historie om årtierne, fortalt gennem de håndgribelige ting, der prægede børn og unges hverdag. Historien om Børglum Kloster kan også belyses, hvor man guides igennem stedets tid fra kongsgård til herregård.
Hvis man er til tegneserier, er der også prisnedsættelse på den friske historie om Stygge Krumpen, illustreret af den herboende franskmand Thierry Capezzone. Årbøgerne Vendsyssel Nu og Da er også at finde på tilbudshylderne, samt mange andre spændende bøger.
Sophus Thomsens Gade 6
9850 Hirtshals
[email protected]
Voksne: 30 kr
Børn /u 18: gratis adgangÅbningstider
Sæson: 1/1 – 30/4: Tirsdag-torsdag, samt skærtorsdag (d. 24/3) langfredag (d. 25/3) kl. 11.00-16.00
1/5 – 30/6: Tirsdag-torsdag kl. 11.00-16.00, fredag kl. 11.00-14.00
1/7 – 31/7: Mandag-fredag kl. 10.00-16.00, lørdag kl. 10.00-14.00
1/8 – 31/8: Mandag-fredag kl. 10.00-16.00
1/9 – 18/10: Mandag-torsdag kl. 10.00-16.00, fredag kl. 10.00-14.00
19/10 – 31/12: Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 11.00-16.00