Både 3. og 5. klasserne fra Bjergby-Mygdal Skole havde forældre, søskende og bedsteforældre med, da der lørdag den den 25. maj var fernisering ved Mygdalhus.Der var taler ved formand Claus Brøndum og Mette Nørgaard. Lars von Lillienskjold spillede for alle gæsterne i galleriet, inden han med musikken i spidsen ledte børnene, forældrene og andre interesserede ud i teltet, hvor alle børnenes kunstværker kunne beundres. Der var kagemand, slik, chips, sodavand, kaffe og vin.
Mange af de besøgende havde deres første besøg i galleriet, og der lød adskillige rosende ord til udstillingen, som rummer 35 faste udstillere og to gæsteudstillere, som er Mogens Nielsen med malerier og Torben Klostergaard med skulpturer.
Gæsteudstillere kan ses frem til og med den 12 juli på Mygdalhus.