Børnebiffen viser 8 små film for de 3 til 7 årige, blandt andet om Prik og Plet, der leger i sneen, men pludselig er Plet væk! – Snowey, en lille, forfrossen hundehvalp, som bliver fundet af to børn og får et hjem – og Orla Frøsnapper, byens værste bølle, der vil stjæle en dusør fra en dreng, der hedder Bertram.
Børnebiffen i Lønstrup er kort fortalt et helt nyt initiativ under Lønstrup Café Bio, som er opstået på opfordring fra en lokal forældregruppe. Initiativet sker i et samarbejde med Det Danske Filminstitut og er støttet af fondsmidler fra Hjørring Kommune og Spar Nord Fonden.