Boelt: Beredskabet er ikke udstyret godt nok mod terror

Hjørrings borgmester reagerer efter terroren i London med at forlange, at danske beredskabsarbejdere skal sikres bedre med blandt andet beklædning og uddannelse.

15
Foto: Arkiv.

Terroren har ramt endnu en gang. Og denne gang var det igen Storbritannien, der blev ramt. Det var London Bridge i London, der var scenen for angrebet, skriver TV2 Nord.

En hvid varevogn kørte ind i en større menneskemængde, hvorefter gerningsmændene forfatte videre til Borough Market, hvor de samme gerningsmænd stak flere personer ned med knive. Mindst syv ofre har mistet livet og 48 personer er meldt sårede.

Lørdagens begivenheder kan nu også mærkes her i Nordjylland. Hjørrings borgmester Arne Boelt mener nemlig her dagen derpå, at det danske beredskab ikke er klar, hvis et angreb skulle ske i Danmark.

– Er det for meget forlangt, at vi begynde at diskuterer fragment sikret veste til det indsatte redningsmandskab, er det for meget forlangt, at vi begynder at diskuterer om beredskaber skal have specielt trænet indsatsstyrker, skriver Arne Boelt på Facebook.

Hjørring borgmesteren mener, at der ikke bliver taget nok hensyn til menneskerne bag jobbene som ambulanceredder eller brandmand. Deres sikkerhed er simpelthen ikke noget, man taler om i den offentlige debat.

– Det er og var en skandale, at økonomiforhandlingerne mellem KL og Regeringen ikke afsatte penge til forberedelse af vores redningsfolk i Danmark, fordi vi vil være der alle samme, det er ikke bare politiet der bliver kaldt, skriver han.

De danske beredskabsarbejdere skal sikres bedre med blandt andet beklædning og uddannelse.

Læs nedenfor Arne Boelts opslag på facebook:

Arne Boelt

Så skete det igen, denne gang i London. Men vi har en regering og et folketing som er helt og aldeles uden for virkelighed sans. Og så er det jo heller ikke dem som vil blive indsat i virkeligheden når det sker. Det har de folk til. De ambulance, brand og beredskabsmænd M/K som skal sættes dem bekymrer man sig ikke meget om.

I de 27 år hvor jeg var ansat i redningsberedskabet, har jeg aldrig taget på arbejde og tænkte, når jeg sagde farvel til min familie om jeg ville komme hjem igen ! Jeg har aldrig i de 27 år på mit arbejde sat mit liv på spil bevist ! Og kun ganske få gange været ude i situationer, hvor man efterfølgende fandt ud af, at det var faktisk noget mere farligt, end vi antog.

Det er og var en skandale, at økonomiforhandlingerne mellem KL. Og regeringen ikke afsatte penge til forberedelse af vores redningsfolk i Danmark (under “et” i en samlet indsat) fordi vi vil være der alle samme, det er ikke bare politiet der bliver kaldt.

Er det for meget forlangt, at vi begynde at diskuterer fragment sikret veste til det indsatte redningsmandskab, er det formeret forlangt at vi begynder at diskuterer om beredskaber skal have specielt trænet indsatsstyrker.

Når man kunne ordne et problem i afslutningsdebatten omkring udenlandske tiggere i to storbyer i Danmark, så siger det lidt om hvad øjet ser, og først der reagerer man, sådan ser det også ud til at det skal være ved et terror angreb, vi skal først mærke det og se det.

Kilde: TV2 Nord.


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments