Blomster Mod Ensomhed blev markeret også i Hirtshals

Pernille Alexander Jakobsen fra Mimosa Blomster - Vinkrogen bidrog fornylig på en positiv måde til at sprede glæde i Hirtshals.

22

Indtil den 30. juni 2016 sætter Røde Kors og Interflora fokus på ensomhed i Danmark. Røde Kors vurderer, at mere end 200.000 danskere føler sig ensomme.

Flere af de ensomme søger hjælp ved besøgstjenesten hos Røde Kors. Men ventelisten er desværre lang. Heldigvis er der flere måder, som man kan hjælpe på.

Man kan være med til at sprede lidt uventet glæde hos en ensom, der venter på besøg ved at vælge en af buket via linket her til Blomster Mod Ensomhed, skrive sin egen hilsen eller låne Interfloras, hvorefter butikskæden sammen med Røde Kors sørger for at levere den pågældende blomsterhilsen til en ensom på ventelisten hos Røde Kors.

Indtil 30. juni 2016 vil man også have mulighed for at give en donation på 20 kr. til kampen mod ensomhed, når man køber og sender blomster eller gavehilsner til venner og familie fra Interflora.

Hos den lokale Mimosa Blomster – Vinkrogen fik Pernille Alexander Jakobsen også taget initiativ til, at der den 14. januar kl. 12.00 blev lagt en buket fem forskellige steder i Hirtshals.

– Så møder du en buket på en bænk eller et andet sted ud i byen, så snup den og bliv glad eller gør en anden glad, lød dengang opfordringen fra Pernille Alexander Jakobsen.

Alle vi andre har altså fortsat frem til den 30. juni til at få sagt det med blomster eller på anden vis at få gjort en positiv forskel. Den sidste mulighed er heldigvis uden deadline.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments