Bliv klog på verdensmål om emballage ved event i Hirtshals

Lær om verdensmål. Tegnekonkurrencer, skattejagt, prøv ting, brug dine sanser og din krop. Der er kaffe på kanden til eventen på parkeringspladsen ved Hotel Hirtshals.

133
Katrine Bille fra Ramasjang optræder ved eventen om Verdensmålene i Hirtshals.

Vil du have inspiration til hvad du selv kan gøre for fremover at støtte verdensmålene i din hverdag? Så skal du være med i Hirtshals fredag den 14. juni, hvor Global Goals Tour lander med sin kampagne “Danmark for målene” og laver en spændende temadag for hele familien om emballage som ressource.

“Danmark for målene” er en kampagne, som skal brede kendskabet til verdensmålene ud til borgere, byer, forskere, politikere, virksomheder m.fl. Kampagnen består af en omfattende turné på 8 besøg i 48 danske byer og har en mission om at udbrede de 17 verdensmål til 2 mio. danskere i løbet af 2019 på en nærværende og inddragende måde.

Hvordan kan vi genbruge emballage?
Der ligger en enorm ressource i vores affald, som vi kan og skal udnytte. Når det store verdensmålsarrangement rammer parkeringspladsen ved Hotel Hirtshals kl. 14 til 18 er det det, der sættes fokus på med 7 pavilloner og en scene. Man kan stifte bekendtskab med dagens tema “Emballage som ressource” på en måde som lægger op til aktivitet, læring og handling. På en sjov og anderledes måde kan hele familien lære om nedbrydelig emballage, plastik i verdenshavene og genanvendelse af flasker, dåser og glas.

Børn laver affaldskunst
Kl. 14 kan man møde Havtasken Louis Vitång, som er en sjov dukke fra Nordsøens nye børneshow Nordsøens Sommersjøw, som handler om havets fødekæde. Fra kl. 15-18 kan børn sammen med kunstneren Lise Vestergaard lave deres egen personlige TRASH ART-collage ud af plastikaffald fra stranden. Collagen kan man tage med hjem og hænge op på væggen som et synligt bevis på, hvordan man har bidraget til at gøre verden grønnere og en bevidsthed om hvordan man skal passe på vores dyrebare natur. Lise Vestergaard udstiller også egne værker med vandreudstillingen DON’T WASTE IT, som er et samarbejde med miljøorganisationen PLASTIC CHANGE.

Ramasjang-vært underholder
Kl. 16.30 er der underholdning for alle børn. Katrine Bille fra DR Ramasjangs ”Lille Nørd” og ”Cirkus Summarum” laver et show for børn og barnlige sjæle om ”Emballage som Ressource”.

Skattejagt og konkurrencer
Hele dagen kan man deltage i tegnekonkurrencer, komme på skattejagt, tage selfies, prøve ting, lede efter gode vaner i forhold til emballage og bruge dine sanser og krop, når virksomheder og organisationer giver dig en oplevelse i forhold til emballage som ressourcer. Og hele dagen er der kaffe på kanden…

Program

14.00:
Oplev Havtasken Louis Vitång – den sjove dukke fra Nordsøens nye Sommersjøw

15-18:
Børn kan sammen med kunstneren Lise Vestergaard lave deres egen personlige TRASH ART-collage ud af plastikaffald fra stranden. Tag collagen med hjem.

16.30
Underholdning for børn. Katrine Bille fra DR Ramasjangs ”Lille Nørd” og ”Cirkus Summarum” laver et show for børn og barnlige sjæle om ”Emballage som Ressource”.

Fredag den 14. juni på Den Grønne Plads i Hirtshals.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments