Til Nordic Seafoods hovedkvarter i Hirtshals søges en frisk kollega, der kan lide at gå til hånde i huset og sætter en ære i, at de praktiske ting fungerer godt. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling.
Om jobbet
Du kommer bl.a. til at stå for bestilling, anretning og servering af mad til gæster i huset.
Det er dig, der sørger for, at vi har kaffe på kanden, og at der bliver opdækket og afryddet i vores mødelokaler.
Du tager dig af bestilling af varer til den daglige drift og holder køkken, kantine og mødelokaler ryddelige og pæne. Egenkontrol og lettere rengøring hører med til opgaverne (Rengøringsselskab er tilknyttet).
Har du erfaring med tilberedning af mad og udarbejdelse af menuplaner, kan vi eventelt bringe det i spil i forbindelse med tilberedning af morgenmad og øvrig forplejning i huset.
Om dig
Du er smilende og imødekommende af natur og har et stort servicegen. Du kan arbejde selvstændigt, er løsningsorienteret og ikke bange for at tage ansvar.
Vi tilbyder
Nordic Seafood tilbyder en alsidig hverdag i en virksomhed, hvor åbenhed, humor og godt kollegaskab betyder meget.
Du kan læse mere om os på www.nordicseafood.com Stillingen er på 20-30 timer om ugen med opstart hurtigst muligt. Vi aflønner efter erfaring og kvalifikationer plus pensionsordning og helbredssikring.
Arbejdstiden vil normalt ligge i tidsrummet 07.00 og 16.00. Overarbejde og aftenarbejde kan forekomme i enkelte tilfælde.
Interesseret?
Vi indkalder til samtaler løbende, efterhånden som vi modtager ansøgninger.
Send derfor din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 21. januar 2020 via job@nordicseafood.com
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Manager Dorte Bødker på telefon 29489810. Vi glæder os til at høre fra dig.
Nordic Seafood koncernen er en af Europas største udbydere af fisk og skaldyr fra hele verden. Vi har egen import og sælger gennem salgsselskaber i bl.a. Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Rusland, England, Holland og Kroatien. Hovedkontoret er placeret i Hirtshals, hvor der også er produktion og stort fryselager. Koncernen beskæftiger ca. 170 medarbejdere og omsætter årligt for over 3 mia. DKK. Koncernens hovedaktionær er Nippon Suisan Kaisha Ltd. i Japan, som er en af verdens største producenter og distributører af fisk og skaldyr.
Kilde: Jobindex.dk.