Bliv frivillig cykelpilot på Lynggården i Hirtshals

Trine Madsen er selv frivillig og opfordrer her andre til også at påtage sig det givende arbejde på Lynggården i Hirtshals.

21

For ret mange år siden havde Trine Madsen sin gang på et plejehjem. Her konstaterede hun, at mange af beboerne næsten aldrig fik besøg og næsten aldrig kom ud i frisk luft.

– Sidste år meldte jeg mig som cykelpilot på Lynggården i Hirtshals. Det har jeg ikke fortrudt et eneste sekund. Onsdag formiddag kører jeg og en af husets beboere af sted på dobbeltcyklen. Vi får masser af frisk luft, en hyggelig snak og set, hvad der sker i byen lige nu, fortæller Trine Madsen, som FlaskePosten har mødt ved Hirtshals Fyr.

– Det er givende for både cykelpiloten og passageren. Men, men, men, der er stadig en del på hjemmet, som ikke får besøg så tit, og som næsten aldrig er ude i frisk luft. Derfor beder vi om assistance til at køre kørestolsbrugere en tur ud i byen af og til, hjælp til en snak i ny og næ samt hjælp til at få sat hjulene i gang på de to fine cykler, som hjemmet råder over, uddyber Trine Madsen.

Er du voksen, bare 18 år og arbejdsledig, efterlønner eller en frisk og sej pensionist, så har de brug for dig. De kan, med næsten 100 procents garanti love, at det er givende for begge parter.

Har du lyst, så kontakt Irene Mikkelsen på mobilnummer: 51282122.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments