Blæsten gik frisk over nye klubmestre i Hjørring Golfklub

Stormen Knud havde sat sit præg på fredagen og både lørdag og søndag måtte spillerne kæmpe med efterdønningerne fra Knud.

251

I weekenden den 22-23 september blev der afviklet klubmesterskaber i Hjørring Golfklub.

Stormen Knud havde sat sit præg på fredagen og både lørdag og søndag måtte spillerne kæmpe med efterdønningerne fra Knud, da var en kraftig vind begge dage, dog ganske lidt aftagende om søndagen.

Men efter de to dages golf i det friske vejr, kunne årets klubmestre kåres. I den åbne række for herrerne – som bliver afviklet fra backtee – vandt Magnus Østergaard efter en rigtig flot runde om søndagen i de svære vilkår foran Jannik Højer Jensen.

I de aldersbestemte rækker – som afvikles fra klubtee – blev vinderne: Poul Juhl (Superveteran Herrer), Gitte Jørgensen (Veteran Damer), Søren V. Bak (Veteran Herrer), Claus Bo Christensen efter et spændende omspil (Senior Herrer), Tina Vindbæk Frederiksen (Midage Damer) Lasse Kragh Jensen (Midage herrer).

Klubmesterskaberne blev afsluttet med hurraråb for de nye klubmestre og Hjørring Golfklub.

Kilde og foto: Hjørring Golfklub

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments